Hos Portservice Aalborg sælger vi udelukkende garageporte, der fremstilles på bestilling. Det betyder, at alle vores kunder får skræddersyede garageporte, der er sammensat ud fra individuelle ønsker og krav til udseende, funktioner og specifikationer.

Portservice Aalborg forhandler garageporte, som er kendt for deres høje kvalitet og brede udvalg af kombinationsmuligheder i forhold til materiale, stilart, overfladestruktur, mønster og farve. Garageporten kan med andre ord fremstilles, så den passer perfekt til din boligs facade, mål og udseende.

Garageporten er konstrueret med vandrette paneler, hvilket bevirker, at du kan udnytte pladsen i din garage optimalt. Og portene lever naturligvis op til de europæiske retningslinjer for sikkerhed og kvalitet (CE-NEN-standarden).

Kontakt Portservice Aalborg og book evt. en tid sammen med vores erfarne rådgiver. Så tager vi en snak om dine behov, ønsker og krav til din nye garageport – og så finder vi sammen den optimale løsning, som selvfølgelig også overholder dit budget.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores produkter, til informationen i brochuren eller noget helt tredje. Ring til os på tlf. 53 58 19 67.

Download brochurer

Produktserier – vælg den rette garageport

High-Line – klassisk elegance

High Line er den perfekte kombination af holdbarhed, funktionalitet og klasse. Portene i High-Line-serien er de bedst sælgende garageporte. High-Line byder på en lang række forskellige yderstrukturer og profiler – lige fra klassisk til moderne udtryk.

Garageportene i High-Line er udført i vandrette 40 mm tykke stålsandwichpaneler med en isolerende og brandhæmmende skumkerne (CFC-fri). Den ekstra tykke galvaniserede stålplade gør porten ekstra robust og sikrer en lang levetid.

Wood-Line – ægte trælook

Hvis du foretrækker en garageport med virkelighedstro træudseende, som samtidig har stålportens robusthed og lange levetid, så er en garageport fra Wood-Line-serien det rigtige valg for dig.

Ligesom i High-Line-serien udgøres Wood-Line-portene af 40 mm stålsandwichpaneler med en isolerende brandhæmmende skumkerne (CFC-fri).

Design-Line – arkitektonisk udtryk

Vil du gerne have en garageport, der skiller sig ud, så bør du bestemt overveje en port med stålbeklædning fra  Design-Line.

Top-Line – individuel kreativitet

Med en garageport fra Top-Line serien får du en pålidelig og holdbar aluminiumsport med masser af muligheder for at tilpasse den til dine ønsker og behov.

Top-Line-porten er bygget op omkring en vedligeholdelsesfri aluminiumsramme, som du kan udfylde med forskellige varianter af paneltyper, akrylruder, glasruder eller tilmed træbeklædning. Med Top-Line har du altså for alvor mulighed for at skræddersy porten efter dine personlige ønsker og give den et udseende, der skiller sig ud.

Skinnesystemer til garageporte

Når du køber din nye garageport hos Portservice Aalborg, kan du vælge mellem forskellige skinnesystemer. Fælles for alle vores styreskinnesystemer og garageporte er, at de er konstrueret på en sådan måde, at porten ruller lodret op og ned. I modsætning til en vippeport stikker porten altså ikke ud, og det betyder, at pladsen foran og bagved garageporten kan udnyttes optimalt.

Alle vores styreskinnesystemer er desuden udstyret med galvaniserede torsionsfjedre, som er placeret enten direkte over porten eller for enden af de vandrette skinner.

Hvilket skinnesystem, der vælges, afhænger bl.a. af portmodel og mål på frirumsprofil i muråbningen. Uanset type gælder det dog for alle de skinnesystemer, vi forhandler, at de er udført i kvalitetsmateriale, som sikrer lang levetid og problemfri drift.

Forespørgsel på beregning af pris